Musik, Tag!

Jeg er blevet tagged af Allan. Allan har været en af mine homies siden gymnasiet, og vi har været på nogle fine drukture og en fremragende USA-rejse sammen. Forhåbentlig kommer vi ud at rejse igen engang, så jeg må hellere holde mig på god fod med ham ved at besvare spørgsmålene i taggingen.

Havde I klaver derhjemme?

Ja. Jeg gik selv til klaver af et par omgange, men det var “pligt-klaver”, så jeg blev aldrig god. Senere indtog min søster klaveret. Hun formåede at blive adskillige klasser bedre end mig.

Spiller du selv?

Jep. Det instrument, jeg har arbejdet seriøst med – og fortsat arbejder med – er guitaren. Men tidligere har jeg leget med trækbasun og mundharpe og på arbejdet er jeg berygtet for at larme imponerende, når jeg bruger et stykke elektrikerrør som lur, alpehorn eller didgeridoo.

Synger du under bruseren?

Det hænder. Men ikke sådan fast. Til gengæld nynner jeg meget ofte et eller andet når jeg ikke er under bruseren.

Har du nogensinde drømt om at være musiker?

Ja. Og tjene millioner på min sprøde guitarlyd. Men det sker nok ikke.

Hvad betyder musik for dig?

At lytte til musik betyder ikke så meget. Jeg har typisk ipod’en på, når jeg går rundt og bilradioen tændt, når jeg kører, men jeg hører egentlig ikke ret meget musik hjemme og på arbejdet. At spille musik selv, derimod, er vigtigt. Den nærmest trance-agtige tilstand jeg kan glide ind i, når jeg øver en svær passage på guitaren eller bare sidder og spiller blandede sange fra akkordsiderne på nettet, klarer virkelig hjernen og fjerner alt, hvad der ligger og tynger.

Hvilken sang minder dig om din første forelskelse?

Hm. Nu føler jeg mig gammel… Det bliver dødt løb:

Hvilken sang er din yndlingssang?

Sådan en har jeg ikke. Det er helt forskelligt fra dag til dag, minut til minut, hvad jeg lige synes er fantastisk.

Hvor lang er din musiksamling?

Lige omkring tre uger.

Hvad er det pinligste stykke musik du ejer?

Det er jeg den forkerte at spørge om. Min søster vil nok påstå, at al min musik er pinlig. Selv har jeg det fint med det hele. Der er dage, hvor det er den mest tudende country, der lige passer. Der er andre, hvor The Final Countdown bare rykker.

Hvilken sang synger du på karaokebaren?

Faktisk har jeg aldrig været på karaokebar. Ikke, at jeg ikke vil, men der er aldrig andre, der gider. Jeg har sunget mig igennem det meste af Singstar-samlingen, og mit glansnummer der er nok Madonna’s Material Girl. Men kunne jeg vælge frit, ville jeg nok gribe til croonerne. It’s not unusual, Paper moon, I get a kick out of you eller hvad har vi. Men næppe My Way. Den er for slidt.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

Kommer vel an på pigen… Men croonerne er nok et godt bud. Ellers må man ty til Yankovic’s polkaer – uanset om det så er Frank eller Alfred.

Hvad er bedst at høre på en søndag?

Det samme som alle andre dage. Men søndag giver mulighed for gratis at høre nogle professionelle kor kaste sig ud i smuk firstemmig sang. Det er ikke noget, jeg lytter meget til, men jeg kan lide det.

At synge med på en af de gode salmer, der kan ses længere nede ved spørgsmålet om min begravelse, er også en klar søndagsfavorit.

Hvilken sang giver dig lyst til at danse?

Jeg kan ikke udpege en enkelt, men noget Erasure eller noget klassisk disco var nok ikke et skidt bud.

Hvad er den første sang, du kan huske?

Futte futte futtog
kører gennem natten
kører op til stjernerne
med afgang klokken atten

Futte futte futtog
kører gennem natten
kører op til stjernerne
med ild og røg i hatten

– Og nej, det er ikke helt sådan Halfdan Rasmussens tekst er, men det er sådan jeg husker den.

Hvilken sang gør dig ked af det?

Jeg har ikke i nogen særlig grad det der direkte forhold mellem sange og følelser, så der er ikke lige en sang, der kan tage den plads. Jeg tuder sjældent til musik.

Hvilken sang skal der spilles til din begravelse?

Der er jeg meget traditionel. Store brusende salmer. Nogle af dem passende til en begravelse, andre måske knap så meget.

Den store hvide flok er en typisk begravelsessalme, og den skal vi da ha’.

Hellig, hellig, hellig, Den store mester kommer og Dejlig er jorden er ikke så almindelige til det formål, men da det er nogle af mine yndlingssalmer, så hører de sig til, gør de!

Den store hvide flok skal synges af forsamlingen – der forhåbentlig er stor ved min begravelse, Den store mester kommer af en kvindelig solist og de to resterende af et brusende mandskor.

Bare trist jeg ikke selv kan høre det.

Hvem var din bedste koncert med?

Der har været nogle gode koncerter her og der, men lige nu vil jeg nok sige en af Michael Carøes Swingtime-koncerter sammen med Tivolis Big Band sidste sommer. Carøe har den flabede charme, der skal til for at gi’ den som crooner, og Big Band-musik er bare klasse.

Tager du på festivaler?

Jeg har været på nogle festivaller, men mere for det sociale end egentlig for musikken og festivallens skyld. Jeg kunne lige så gerne have spillet golf eller været på kanotur.

Der har været et par navne på Roskilde de senere år, som jeg er ked af, at jeg gik glip af – Roger Waters, Brian Wilson og den slags – men det var så mere for lige DE koncerter og ikke den generelle siven rundt og høren alting i en brandert-ting.

Hvilken musiker ville du gerne på en date med?

Jeg dater ikke musikere. De er utroværdige og væmlige personer. Men Madonna er nu stadig en hottie.

Og så skal jeg også tagge nogen… Gad vide om Trez vil indvie os i sin musikalske verden? Og Stefan, den onde matemat – hører han overhovedet musik? Rasmus hører musik. Sikkert punk eller færøske Bollywood-soundtracks eller sådan noget. Jeps. I er tagged, alle tre.

This entry was posted in musik, tagged and tagged , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply