Nat i byen

Jeg var i byen med min superchummy Allan i aftes. Og i nat. Og lidt i morges. Det var fantastisk hyggeligt og kan tjene som skabelon for hvordan en tur i byen bør være.

Allan er et meget trofast menneske. Det betyder, at hvis man lader ham planlægge en bytur, så går vi på Zum Biergarten og på Y’s og måske til nød på Klaptræet. Det er nemlig hans stamsteder. Det gad jeg ikke denne gang, så jeg kastede mig over mitkbh.dk og kiggede efter gode cocktailbarer. Den eneste jeg fandt og kunne huske bagefter var Ruby, så jeg lagde an til at vi gik i den retning.

Vi tog metroen til Kongens Nytorv og gik op ad Strøget. Ved Storkespringvandet satte vi os på en cafe-bar og drak en øl. Da vi havde siddet der lidt, frøs Allan, der ikke havde en jakke med, så vi gik videre.

Ruby ligger i Nybrogade. Når man kommer forbi ligner det en privat fest. Baren ligger i en almindelig lejlighed i en høj stueetage og er ikke pyntet specielt op. Der var omkring 20 minutters kø, men vi valgte at tage køen for at se stedet, der var aldeles glimrende. Drinks kostede 99 kr, men var også gode. Vi bad bare bartenderen om at finde på noget, og den første han fandt på var lavet på kaffe og mindede om en smeltet, alkoholisk frappucino. En fløde/sød/bitter-agtig smag. Den anden var noget mere syrlig, men på den gode måde. Vi satte os i en stor vinkelsofa i “stuen” i lejligheden. Der var fyldt til maksimum kapacitet, men på ingen måde proppet. Et rart sted, som jeg vender tilbage til engang.

Jeg loggede på mobil.mitkbh.dk, fortalte sitet, at vi var på Ruby og bad om gode barer i nærheden. Et af forslagene var La Fontaine i Kompagnistræde. Allan begyndte at berette om La Fontaine i Køge, som er et af hans gamle stamværtshuse, og vi blev enige om at Køge og København, det kan være et fedt. Vi nåede nu kun lige indenfor, før jeg besluttede, at der var kedeligt og gik videre.

Vi gik op til Gråbrødre tor og besøgte Peder Oxes vinkælder, som jeg havde hørt havde gode mojitos, og mojitoen er nu engang min “signaturdrink”. Den var såmænd udmærket, og Allan klagede sig heller ikke over den øl, han købte.  Så ville Allan have en Long Island Iced Tea, og jeg købte mig en Strawberry Daiquiri og en Gammel Have. Sidstnævnte smagte af gammelt pulterkammer, gjorde den, og Allan var heller ikke imponeret over sin Long Island, som to steder undervejs smagte af bræk. Det sagde han altså.

Således ikke imponerede, besluttede vi at finde Charlie’s Bar, som Allan havde fået anbefalet som et godt ølsted. Netop som vi ankom blev der blinket med lyset i et klart signal om at de var ved at lukke. Så vidste vi ikke helt, hvor vi skulle gå hen. Allan spurgte to piger “Hey! Ved I hvor der er åbent?” og den ene svarede prompte “7-eleven!” Det synes jeg var god spas

Vi endte på Wessels Kro, som er navngivet efter superdigteren Johan Herman Wessel, som jeg så havde lejlighed til at holde et impromptu foredrag om. Det er en af de meget få digtere, hvor jeg kan adskillige digte udenad. Det hjælper på det, når de ofte er to til fire linier lange.

Her drak vi noget øl og spillede terninger og prøvede at forklare et par londonere reglerne for Snyd. Og her nåede jeg det, jeg kalder “klik-punktet”, hvor jeg går fra overrislet til fuld – godt hjulpet på vej af, at jeg pludselig sad med et fyldt ølglas og Allan med et tomt, og jeg lige skulle følge med. Her begyndte Allan så også at købe shots – et tydeligt tegn på, at han er fuld.

Vi gik videre ned til Storkespringvandet uden egentlig at have et mål, men fik så øje på The Dubliner og gik derover ad. Pludselig besluttede jeg, at Allan – der engang har gået til dans – skulle lære mig at danse vals. Et par, der sad på en bænk, syntes at vi viste god stil, og jeg bød damen i parret op til dans. Hun kunne heller ikke valse, så det var ret horribelt. Jeg ved, at Allan tog det på video, så det skal jeg nok blive plaget med senere.

Et kvarters tid før de lukkede marcherede vi ind på The Dubliner. Her mødte Allan en gut han kendte fra Connery, og det måtte fejres med yderligere et par shots som support til min Guiness. Vi havde næppe nået at få alkoholen udleveret, før de sagde, at de skulle lukke, og min Guiness blev hældt over på et plastickrus.

Jeg gik ud og satte mig på en bænk. Allan stod og snakkede med ham vi havde mødt – Jan – og dennes ven, der vistnok hedder Daniel. På et tidspunkt mente Allan at han hellere måtte finde mig, så han ringede til min mobil. Jeg bildte ham ind, at jeg sad i Storkespringvandet. Så gik han derover, og jeg påstod nu, at jeg stod ovre ved pølsevognen. Da han nåede derhen og ikke kunne finde mig, sagde jeg, at jeg var på Mexi Bar. “Fint, så kommer vi derhen” sagde Allan. En eller anden mindede ham om at Mexi Bar ligger ude på Nørrebro og Allan spurgte undrende, hvordan jeg var kommet derhen. “Jeg tog en taxa” svarede jeg, og det fandt Allan lød sandsynligt nok, så han sagde, at han lige ville sige farvel til Jan og Daniel og komme derud. Så lagde han på.

Jeg var klar nok i hovedet til at jeg mente, at jeg hellere måtte stoppe ham, men da jeg prøvede at betjene min mobiltelefon, tabte jeg den på jorden, hvor batteriet faldt ud. Jeg gik i stedet over til Allan, der ikke blev særlig overrasket over, at jeg ikke var på Nørrebro alligevel. Efter lidt diskussion om hvor vi nu skulle hen, brød jeg ud i første vers af Mandalay i Mogens Wieths udgave. Jan og Daniel kunne Four Jacks udgave af omkvædet, så det blev en lidt blandet fornøjelse. Men nok mere for beboerne i området end for os.

Vi sagde farvel til Daniel, der ville hjem, og fandt ud af, at vi skulle ned i retning af Hong Kong, for de havde jo i hvert fald åbent. Så langt nåede vi nu ikke, for både Allan og jeg skulle tisse, og det kunne vi jo godt gøre på Toga Vinstue, som vi i samme nu passerede. Her blev jeg passet op af en flink fyr, der lige havde set Andens nye show og syntes, at det opvarmningsshow, jeg havde lavet, var rigtig godt. Nu er jeg ikke stand-up-komiker og har på ingen måde varmet op for Anden, men det lod den gode mand sig ikke anfægte af. Jeg lagde gode miner til slet spil og forklarede, hvordan Anden er en slave af Eugen Tajmer og Stewart Stardust, der tager alle pengene eller noget i den retning.

Allan havde fundet en eller anden islandsk blondine og hendes venner eller hvad de nu var, og de fortalte os, at der var åbent på Dakota. Så vi gik allesammen på Dakota. Her købte Allan drinks sig selv, mig og Jan. Jan gik nu hjem uden at drikke sin, så det måtte jeg hjælpe med. Så købte Allan en frygteligt masse shots, drak halvdelen af dem og forsvandt, og jeg syrede rundt på dansegulvet et godt stykke tid. Der var noget reggae, som var ret godt. Resten kan jeg ikke huske, men det var nok ikke så vigtigt. Der var live DJs der drev tallerkenerne, og jeg kender sjældent det musik, de bruger.

Da Allan ikke dukkede op igen, gik jeg ud i den friske morgenluft og vandrede ned mod Kongens Nytorv og tog toget hjem til Nordhavn Station. Der var usædvanligt langt fra stationen og hjem og jeg faldt meget hurtigt i søvn. Jeg nåede dog at skrive lidt på en IRC-kanal inden da:

07:09 < RockBear> hot damn
07:09 < RockBear> ¨så ul
07:09 < RockBear> fuld har jeg vist aldrig før vælret
07:09 < RockBear> godnat

Jeg har her til eftermiddag fået fat i Allan, der fortæller, at han simpelthen gik kold og tog hjem uden at sige farvel. Sådan noget gør han nogle gange, siger han. Han faldt i øvrigt i søvn i toget og vågnede på Høje Tåstrup Station, hvilket ikke var hvor han skulle hen, så jeg har tildelt ham den officielle titel af slumreklovn.

En hyggelig nat var det i hvert fald. Og sikke en masse barer vi fik besøgt. Jeg får det til otte. Og en pølsevogn.