Death of a blog

Oh really?

16 måneder, hvor der absolut intet er sket i mit liv, som jeg fandt det værd at blogge om?

Hardly.

Jeg må se i øjnene, at min blog faldt i “den anden kategori”, som jeg frygtede, da jeg startede den.

Jeg tror, at det er passende bare at erklære bamsebloggen død og henvise til min hjemmeside.

Farvel og tak. Vi ses på det der intertube-noget.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Dance, monkey, dance!

Posted in aber | Tagged , | Leave a comment

I dag er det Mors fødselsdag…

Mor har fødselsdag i dag.

Det ramte mig med et brag, da jeg her ved et-tiden, nat, kørte hjem fra arbejde.

Det kommer selvfølgelig ikke som en overraskelse – Mor havde fødselsdag den 14. oktober hele 61 gange mens hun var i live (hvis man tæller selve den dag hun blev født med, forstås.)

Og vi har jo også planlagt efter det. Stenen er blevet leveret til hendes grav i går eller bliver det i løbet af i dag. Og sådan hen sidst på eftermiddagen, når vi, min far, min søster og jeg, er færdige med dagens dont, så skal vi mødes ved graven, lægge en blomst, mindes lidt og så måske ud at spise eller hvad vi nu kan overkomme.

Men det, der ramte mig som en sæk fuld af mursten, da jeg sad i bilen og skulle til at køre hjem, var, at jeg ikke skulle køre til Greve og overnatte, og så være der og vække Mor med fødselsdagssang og morgenmad, som vi for det meste har gjort det. At jeg ikke skulle ringe til Mor og ønske hende tillykke. At jeg ikke skulle stresse over, at jeg ikke lige havde husket at købe en gave, men måske kunne nå at finde på noget. At vi ikke skulle spise middag, sludre om alting og ingenting, spille spil eller alle de andre ting, som vi gjorde sammen med Mor så mange gange.

Det er væk. Det er slut. Nogle andre traditioner vil måske træde i stedet, men de vil handle OM Mor, ikke være traditioner, som vi har sammen med Mor. Og det er nu engang bare ikke det samme.

Og da det ramte mig, stod det også pludselig klart – vidunderligt klart og samtidig smerteligt klart – hvor meget jeg savner Mor. På det meste af vejen hjem måtte jeg blinke tårer væk for at kunne se vejen ordentligt. Det samme, mens jeg har siddet her og skrevet.

Mor er død. Jeg savner hende. Og det er jeg glad for og stolt over. Ved hendes begravelse blev det tydeligt, at hun betød utroligt meget for en hel masse mennesker. Nu er det tydeligt, at hun betød endnu mere for mig.

Posted in familie | Tagged , , , | Leave a comment

Om Danskens selvfedme og manglende medmenneskelighed.

Det er pludselig gået op for mig hvor selviske og uhjælpsomme vi danskere er blevet.

Jeg sad og ventede på en natbus på Kgs. Nytorv. Ved ikke om den sidste allerede var kørt. Måske. Jeg havde af en eller anden grund ikke checket køreplanen.

Så kom der en bus forbi med “Ikke i rute” på skiltet. Den stoppede for at sætte en gut af. En anden snakkede lidt med chaufføren og steg så på.

Jeg tænkte, at skiltet måske var defekt. Måske det her egentlig var min ventede 83N.

Så jeg gik hen og spurgte om han kørte mod Østerbro. Det gjorde han. ”Bare hop ind,” sagde han.

Jeg hoppede ind. Klippede ikke. Han var ikke i rute. Han var på vej til garagen ved Svanemøllen, men havde da intet imod lige at sætte os af på vejen derud.

“Hvor skal I hen?” spurgte han. Jeg forklarede, at jeg skulle af ved Århusgade – helst der, hvor den krydser Strandboulevarden. Den anden passager skulle af ved krydset mellem Østerbrogade og Strandboulevarden. “Fint,” svarede chaufføren, “bare sig til, hvor jeg skal dreje.”

Jeg var helt paf af forbløffelse over den hjælpsomhed og medmenneskelighed… Specielt da han efter at være kørt ad Østerbrogade lige tog turen ned ad Nordre Frihavnsgade, for at sætte mig af i min ende af Århusgade.

“Det kunne jo lige så godt have været mig, der stod der i regnen,” var hans begrundelse.

… Og så slog det mig. Det var jo ingenlunde nogen overdreven gestus. Det var rigtig pænt af ham, og jeg er meget taknemlig. Men faktisk satte han bare nogle folk af sådan omtrent der, hvor han alligevel skulle køre på vejen til garagen.

Men jeg forventer slet ikke sådan noget mere. Tør dårligt håbe på det. Jeg håber, men er langt fra overbevist om, at jeg selv ville have handlet på samme vis.

… Og da slog det mig, hvor selviske og uhjælpsomme vi danskere er blevet.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , | 1 Comment

Yearbook mig sæl!

Allan har tagget mig. Så jeg skal uploade et par billeder af mig selv fra yearbookyourself.com.

Sure, sure. Jeg har kun gidet gemme de bedste. Jeg synes generelt mange kaster om sig med dårlige resultater fra det site, og det er der jo ikke meget skæg ved:

Og så vil jeg da benytte lejligheden til at poste et ægte billede af Allan, anno ca. 1993:

Ret skal være ret, jeg havde også de vilde briller dengang… Her et gammelt buskort-billede:

Posted in fis | Leave a comment

Klassisk musik…sk

Jeg kan sandt at sige ikke huske, hvorfor eller hvordan jeg lige faldt over Beeker’s Ode to Joy på YouTube…

Men den ledte mig videre til to andre videoer. Dels Gonzo med An der schönen blauen Donau

Og dels Paulino Winterle’s festlige acapella-canon i D.

Og den mindede mig om en anden skøn video jeg så, der handlede om Pachelbel’s Canon i D.

Gad vide, hvem der egentlig har fundet på det der med at lave acapella-kor med sig selv i alle rollerne i seks forskellige vinduer og så smide det på YouTube… En mindre udgave af fænomenet blev kærligt refereret (sammen med tonsvis af andre internet-memer) i Pork and Beans. Den kan ikke embeddes, men klik på den. Det er en fed video.

Nogen, der kan huske hvor det koncept med de fire/seks/ni vinduer kommer fra?

Posted in musik | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Grøn Koncert og alt muligt andet grønt

For et par uger siden var jeg til min første Grøn Koncert. Om der bliver flere, ved jeg ikke. Det kommer nok an på, hvem der spiller.

Jeg havde fået pressebilletter af Nordisk Film for at komme og dække DM i SingStar 2008, så der er en lang artikel om oplevelsen ovre på Geek Culture.

Jeg havde inviteret min gode ven Allan med, for det er altid festligt og hyggeligt at hænge ud med ham. Formelt var han ved som fotograf, og hans kamera knipsede lidt over 300 billeder i løbet af dagen, så han levede op til titlen. Et udvalg af dem kan ses her.

Posted in musik | Leave a comment

Nye sammenstød mellem kristne og autonome fra Ungeren.

I søndags hjalp jeg min ven Rasmus med at flytte. I løbet af dagen fortalte han en historie nede fra det nye Ungdomshus på Dortheavej.

Han hænger en del ud derude og hjælper med at gøre huset i stand. En dag skulle han have nattevagten og hang og boblede i en hængekøje. Pludselig blev han vækket fra sin slummer, da en ung pige kom ind. “Der er nogen kristne udenfor,” forklarede hun. “De har sådan noget hvidt tøj på og kors om halsen.”

Nu ved Rasmus et og andet om kristne, for han har læst religion, så han fandt at det lød sært. Men det kunne selvfølgelig være en art aktion fra for eksempel Faderhusets side. Han gik ud for at se, hvad der foregik og blev mødt af et syn ikke ulig dette:

Eller måske var det mere henad dette:

Der var tale om en flok polterabend-gæster, der alle var klædt ud som Brødrene Bisp – inklusive bispehue og hyrdestav. Og altså kors.

I det mindste var det ikke kun de yngre i huset, der blev forbløffede. Biskopperne udbrød som med en mund, at “I ligner ikke autonome.” Så fik de ellers en rundvisning i huset, og de yngre fik endnu en grund til at ryste på hovedet over den ældre generation.

Posted in græsted film, kultur, ungdomshus | Leave a comment

Dansevideo

Her er jeg så i en vals. Eller her er Allan, der råber VENSTREEEE efter mig en masse gange.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Nat i byen

Jeg var i byen med min superchummy Allan i aftes. Og i nat. Og lidt i morges. Det var fantastisk hyggeligt og kan tjene som skabelon for hvordan en tur i byen bør være.

Allan er et meget trofast menneske. Det betyder, at hvis man lader ham planlægge en bytur, så går vi på Zum Biergarten og på Y’s og måske til nød på Klaptræet. Det er nemlig hans stamsteder. Det gad jeg ikke denne gang, så jeg kastede mig over mitkbh.dk og kiggede efter gode cocktailbarer. Den eneste jeg fandt og kunne huske bagefter var Ruby, så jeg lagde an til at vi gik i den retning.

Vi tog metroen til Kongens Nytorv og gik op ad Strøget. Ved Storkespringvandet satte vi os på en cafe-bar og drak en øl. Da vi havde siddet der lidt, frøs Allan, der ikke havde en jakke med, så vi gik videre.

Ruby ligger i Nybrogade. Når man kommer forbi ligner det en privat fest. Baren ligger i en almindelig lejlighed i en høj stueetage og er ikke pyntet specielt op. Der var omkring 20 minutters kø, men vi valgte at tage køen for at se stedet, der var aldeles glimrende. Drinks kostede 99 kr, men var også gode. Vi bad bare bartenderen om at finde på noget, og den første han fandt på var lavet på kaffe og mindede om en smeltet, alkoholisk frappucino. En fløde/sød/bitter-agtig smag. Den anden var noget mere syrlig, men på den gode måde. Vi satte os i en stor vinkelsofa i “stuen” i lejligheden. Der var fyldt til maksimum kapacitet, men på ingen måde proppet. Et rart sted, som jeg vender tilbage til engang.

Jeg loggede på mobil.mitkbh.dk, fortalte sitet, at vi var på Ruby og bad om gode barer i nærheden. Et af forslagene var La Fontaine i Kompagnistræde. Allan begyndte at berette om La Fontaine i Køge, som er et af hans gamle stamværtshuse, og vi blev enige om at Køge og København, det kan være et fedt. Vi nåede nu kun lige indenfor, før jeg besluttede, at der var kedeligt og gik videre.

Vi gik op til Gråbrødre tor og besøgte Peder Oxes vinkælder, som jeg havde hørt havde gode mojitos, og mojitoen er nu engang min “signaturdrink”. Den var såmænd udmærket, og Allan klagede sig heller ikke over den øl, han købte.  Så ville Allan have en Long Island Iced Tea, og jeg købte mig en Strawberry Daiquiri og en Gammel Have. Sidstnævnte smagte af gammelt pulterkammer, gjorde den, og Allan var heller ikke imponeret over sin Long Island, som to steder undervejs smagte af bræk. Det sagde han altså.

Således ikke imponerede, besluttede vi at finde Charlie’s Bar, som Allan havde fået anbefalet som et godt ølsted. Netop som vi ankom blev der blinket med lyset i et klart signal om at de var ved at lukke. Så vidste vi ikke helt, hvor vi skulle gå hen. Allan spurgte to piger “Hey! Ved I hvor der er åbent?” og den ene svarede prompte “7-eleven!” Det synes jeg var god spas :)

Vi endte på Wessels Kro, som er navngivet efter superdigteren Johan Herman Wessel, som jeg så havde lejlighed til at holde et impromptu foredrag om. Det er en af de meget få digtere, hvor jeg kan adskillige digte udenad. Det hjælper på det, når de ofte er to til fire linier lange.

Her drak vi noget øl og spillede terninger og prøvede at forklare et par londonere reglerne for Snyd. Og her nåede jeg det, jeg kalder “klik-punktet”, hvor jeg går fra overrislet til fuld – godt hjulpet på vej af, at jeg pludselig sad med et fyldt ølglas og Allan med et tomt, og jeg lige skulle følge med. Her begyndte Allan så også at købe shots – et tydeligt tegn på, at han er fuld.

Vi gik videre ned til Storkespringvandet uden egentlig at have et mål, men fik så øje på The Dubliner og gik derover ad. Pludselig besluttede jeg, at Allan – der engang har gået til dans – skulle lære mig at danse vals. Et par, der sad på en bænk, syntes at vi viste god stil, og jeg bød damen i parret op til dans. Hun kunne heller ikke valse, så det var ret horribelt. Jeg ved, at Allan tog det på video, så det skal jeg nok blive plaget med senere.

Et kvarters tid før de lukkede marcherede vi ind på The Dubliner. Her mødte Allan en gut han kendte fra Connery, og det måtte fejres med yderligere et par shots som support til min Guiness. Vi havde næppe nået at få alkoholen udleveret, før de sagde, at de skulle lukke, og min Guiness blev hældt over på et plastickrus.

Jeg gik ud og satte mig på en bænk. Allan stod og snakkede med ham vi havde mødt – Jan – og dennes ven, der vistnok hedder Daniel. På et tidspunkt mente Allan at han hellere måtte finde mig, så han ringede til min mobil. Jeg bildte ham ind, at jeg sad i Storkespringvandet. Så gik han derover, og jeg påstod nu, at jeg stod ovre ved pølsevognen. Da han nåede derhen og ikke kunne finde mig, sagde jeg, at jeg var på Mexi Bar. “Fint, så kommer vi derhen” sagde Allan. En eller anden mindede ham om at Mexi Bar ligger ude på Nørrebro og Allan spurgte undrende, hvordan jeg var kommet derhen. “Jeg tog en taxa” svarede jeg, og det fandt Allan lød sandsynligt nok, så han sagde, at han lige ville sige farvel til Jan og Daniel og komme derud. Så lagde han på.

Jeg var klar nok i hovedet til at jeg mente, at jeg hellere måtte stoppe ham, men da jeg prøvede at betjene min mobiltelefon, tabte jeg den på jorden, hvor batteriet faldt ud. Jeg gik i stedet over til Allan, der ikke blev særlig overrasket over, at jeg ikke var på Nørrebro alligevel. Efter lidt diskussion om hvor vi nu skulle hen, brød jeg ud i første vers af Mandalay i Mogens Wieths udgave. Jan og Daniel kunne Four Jacks udgave af omkvædet, så det blev en lidt blandet fornøjelse. Men nok mere for beboerne i området end for os.

Vi sagde farvel til Daniel, der ville hjem, og fandt ud af, at vi skulle ned i retning af Hong Kong, for de havde jo i hvert fald åbent. Så langt nåede vi nu ikke, for både Allan og jeg skulle tisse, og det kunne vi jo godt gøre på Toga Vinstue, som vi i samme nu passerede. Her blev jeg passet op af en flink fyr, der lige havde set Andens nye show og syntes, at det opvarmningsshow, jeg havde lavet, var rigtig godt. Nu er jeg ikke stand-up-komiker og har på ingen måde varmet op for Anden, men det lod den gode mand sig ikke anfægte af. Jeg lagde gode miner til slet spil og forklarede, hvordan Anden er en slave af Eugen Tajmer og Stewart Stardust, der tager alle pengene eller noget i den retning.

Allan havde fundet en eller anden islandsk blondine og hendes venner eller hvad de nu var, og de fortalte os, at der var åbent på Dakota. Så vi gik allesammen på Dakota. Her købte Allan drinks sig selv, mig og Jan. Jan gik nu hjem uden at drikke sin, så det måtte jeg hjælpe med. Så købte Allan en frygteligt masse shots, drak halvdelen af dem og forsvandt, og jeg syrede rundt på dansegulvet et godt stykke tid. Der var noget reggae, som var ret godt. Resten kan jeg ikke huske, men det var nok ikke så vigtigt. Der var live DJs der drev tallerkenerne, og jeg kender sjældent det musik, de bruger.

Da Allan ikke dukkede op igen, gik jeg ud i den friske morgenluft og vandrede ned mod Kongens Nytorv og tog toget hjem til Nordhavn Station. Der var usædvanligt langt fra stationen og hjem og jeg faldt meget hurtigt i søvn. Jeg nåede dog at skrive lidt på en IRC-kanal inden da:

07:09 < RockBear> hot damn
07:09 < RockBear> ¨så ul
07:09 < RockBear> fuld har jeg vist aldrig før vælret
07:09 < RockBear> godnat

Jeg har her til eftermiddag fået fat i Allan, der fortæller, at han simpelthen gik kold og tog hjem uden at sige farvel. Sådan noget gør han nogle gange, siger han. Han faldt i øvrigt i søvn i toget og vågnede på Høje Tåstrup Station, hvilket ikke var hvor han skulle hen, så jeg har tildelt ham den officielle titel af slumreklovn.

En hyggelig nat var det i hvert fald. Og sikke en masse barer vi fik besøgt. Jeg får det til otte. Og en pølsevogn.

Posted in Uncategorized | 1 Comment